Euroen.eu

Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbner nu for, at Danmark kan få en folkeafstemning om at skifte kronen ud med euroen i 2010. Det lod han forstå op til Folketingets euro-høring torsdag.

Men en folkeafstemning forudsætter, at Irland forinden har godkendt Lissabon-traktaten, og at SF går med i et bredt politisk flertal, som anbefaler et ja til euroen.

- SF skal anbefale et ja. Den situation er ikke til stede endnu, men jeg tror, at den proces, vi sætter i gang med høringen, er nyttig, sagde Fogh før høringen.

Koster at stå udenfor
Under høringen sagde statsministeren i et indlæg, at  Danmark afskærer sig fra indflydelse uden for EU’s fælles valuta, euroen. Det koster politisk og økonomisk, som finanskrisen har vist, sagde han.

I finanskrisen har de 15 eurolande holdt separate møder uden deltagelse fra ikke-eurolandene, før de almindelige rådsmøder for alle 27 finansministre. Her forhandler eurolandene reelt tingene på plads.

Og i oktober mødtes stats- og regeringscheferne fra eurolandene for første gang separat, hvor de reelt håndterede bankkrisen, påpegede Anders Fogh Rasmussen.

- Jo større rolle eurogruppen kommer til at spille, jo større bliver den politiske omkostning ved, at Danmark står uden for euroen, sagde statsministeren.

Eurolande bestemmer mere
Efter finanskrisen skal pengeinstitutter og kapitalfonde kontrolleres mere, og beslutningen vil reelt blive taget blandt eurolandene.

Lissabontraktaten øger eurolandenes indflydelse, så de vil styrke samarbejdet f.eks. om handel, klima og udviklingssamarbejde, påpegede Anders Fogh Rasmussen.

Kronen under pres
Økonomisk har det også kostet Danmark at stå uden for euroen. Under finanskrisen blev kronen i efteråret sat under pres, så Nationalbanken måtte hæve renten for at forsvare Danmarks fastkurspolitik over for euroen, understregede Anders Fogh Rasmussen i sit indlæg.

- Det er en ugunst for Danmark, at vi risikerer en stigning i renten, netop når der er økonomisk krise og stigende ledighed, hvor der måske snarere var brug for en lavere rente for at stimulere økonomien, sagde statsministeren.

Stærk valuta
Euroen har udviklet sig til en stærk og stabil valuta, som er blevet en af verdens vigtigste reservevalutaer. Den anvendes dagligt af over 325 millioner mennesker.

Desuden sikrer loftet over offentligt underskud, at eurolandene sparer op i gode tider med højkonjunktur. Men kravet kan fraviges i økonomiske krisetider, når den økonomiske vækst sættes i stå i længere tid. Det påpegede EU-landene ved det seneste EU-topmøde i december, som skulle stimulere økonomien for at sikre beskæftigelsen, nævnede Anders Fogh Rasmussen.

Ingen modsætning
Han afviste også, at der er en modsætning mellem høj beskæftigelse og lav inflation, når Den Europæiske Centralbank sigter mod en inflation på højst to procent årligt.

- Kraftige prisstigninger går hårdest ud over de svagest stillede, f.eks. pensionister og lønmodtagere med lav løn, sagde statsministeren.

Danmarks valg
Uden for euroen skal Danmark særligt bevise, at vi fører en troværdig og ansvarlig finanspolitik. Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik med et snævert spænd mellem kronekursen og euroen. Derfor skal vi føre samme finanspolitik som eurolandene, sagde Anders Fogh Rasmussen.

- Vi kan vælge mellem en fastkurspolitik med indflydelse ved at være med i euroen eller en fastkurspolitik uden indflydelse ved at stå uden for euroen. Danmark bør være med i euroen, fordi det økonomisk koster os at stå udenfor, men først og fremmest, fordi det politisk er et stort tab af indflydelse at stå udenfor, sagde han.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbner nu for, at Danmark kan få en folkeafstemning om at skifte kronen ud med euroen i 2010. Det lod han forstå op til Folketingets euro-høring torsdag.

Men en folkeafstemning forudsætter, at Irland forinden har godkendt Lissabon-traktaten, og at SF går med i et bredt politisk flertal, som anbefaler et ja til euroen.

- SF skal anbefale et ja. Den situation er ikke til stede endnu, men jeg tror, at den proces, vi sætter i gang med høringen, er nyttig, sagde Fogh før høringen.

Koster at stå udenfor
Under høringen sagde statsministeren i et indlæg, at  Danmark afskærer sig fra indflydelse uden for EU’s fælles valuta, euroen. Det koster politisk og økonomisk, som finanskrisen har vist, sagde han.

I finanskrisen har de 15 eurolande holdt separate møder uden deltagelse fra ikke-eurolandene, før de almindelige rådsmøder for alle 27 finansministre. Her forhandler eurolandene reelt tingene på plads.

Og i oktober mødtes stats- og regeringscheferne fra eurolandene for første gang separat, hvor de reelt håndterede bankkrisen, påpegede Anders Fogh Rasmussen.

- Jo større rolle eurogruppen kommer til at spille, jo større bliver den politiske omkostning ved, at Danmark står uden for euroen, sagde statsministeren.

Eurolande bestemmer mere
Efter finanskrisen skal pengeinstitutter og kapitalfonde kontrolleres mere, og beslutningen vil reelt blive taget blandt eurolandene.

Lissabontraktaten øger eurolandenes indflydelse, så de vil styrke samarbejdet f.eks. om handel, klima og udviklingssamarbejde, påpegede Anders Fogh Rasmussen.

Kronen under pres
Økonomisk har det også kostet Danmark at stå uden for euroen. Under finanskrisen blev kronen i efteråret sat under pres, så Nationalbanken måtte hæve renten for at forsvare Danmarks fastkurspolitik over for euroen, understregede Anders Fogh Rasmussen i sit indlæg.

- Det er en ugunst for Danmark, at vi risikerer en stigning i renten, netop når der er økonomisk krise og stigende ledighed, hvor der måske snarere var brug for en lavere rente for at stimulere økonomien, sagde statsministeren.

Stærk valuta
Euroen har udviklet sig til en stærk og stabil valuta, som er blevet en af verdens vigtigste reservevalutaer. Den anvendes dagligt af over 325 millioner mennesker.

Desuden sikrer loftet over offentligt underskud, at eurolandene sparer op i gode tider med højkonjunktur. Men kravet kan fraviges i økonomiske krisetider, når den økonomiske vækst sættes i stå i længere tid. Det påpegede EU-landene ved det seneste EU-topmøde i december, som skulle stimulere økonomien for at sikre beskæftigelsen, nævnede Anders Fogh Rasmussen.

Ingen modsætning
Han afviste også, at der er en modsætning mellem høj beskæftigelse og lav inflation, når Den Europæiske Centralbank sigter mod en inflation på højst to procent årligt.

- Kraftige prisstigninger går hårdest ud over de svagest stillede, f.eks. pensionister og lønmodtagere med lav løn, sagde statsministeren.

Danmarks valg
Uden for euroen skal Danmark særligt bevise, at vi fører en troværdig og ansvarlig finanspolitik. Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik med et snævert spænd mellem kronekursen og euroen. Derfor skal vi føre samme finanspolitik som eurolandene, sagde Anders Fogh Rasmussen.

- Vi kan vælge mellem en fastkurspolitik med indflydelse ved at være med i euroen eller en fastkurspolitik uden indflydelse ved at stå uden for euroen. Danmark bør være med i euroen, fordi det økonomisk koster os at stå udenfor, men først og fremmest, fordi det politisk er et stort tab af indflydelse at stå udenfor, sagde han.

Der er flere danskere, der er for at skifte kronen ud med euroen, end der er danskere, der er imod. Det viser en Gallupmåling foretaget for Berlingske Tidende.49 procent siger ja til euroen mod 42 procent nej-sigere. Ni procent svarer ‘ved ikke’.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har flere gange på det seneste sagt, at vi får en afstemning om euroen. Og i marts måned sagde han til den tyske udgave af Financial Times, at det kommende efterår kunne være en god lejlighed.

I næste måned afleverer Dansk Institut for Internationale Studier en rapport om, hvad de danske undtagelser betyder for danskernes dagligdag.

Herefter går Folketingets ja-partier i gang med at diskutere en køreplan for afstemningerne om forbeholdene.

Modstanderne stadig imod
Dansk Folkeparti og SF er stadig imod at skifte kronen ud med euroen.

Dansk Folkepartis europaordfører Morten Messer­schmidt efterlyser gode argumenter for et ja til euroen.

- Det er jo aldrig gået bedre i Danmark siden 2000, så argumenterne fra dengang er faldet fra hinanden. Og jeg tror ikke, at ja-sigerne kan køre en hel valgkamp med et argument om, at vi er nødt til at sidde med ved et eller andet diffust bord, siger han til Berlingske Tidende.

SF siger også nej til den fælles mønt. Trods den nye måling er gruppeformand Ole Sohn fortrøstningsfuld.

- Udfordringen bliver blot større. Der er saglige grunde til at se på rets- og forsvarsforbeholdet, men ikke umiddelbart fornuftige grunde for euroen, siger han.

Kilde: Dr.dk

EU Kommissionen gav i dag Slovakiet grønt lys for at blive optaget i eurozonen, som dermed bliver udvidet til 16 lande fra januar 2009.

- Slovakiet har nået et højt niveau af vedvarende økonomisk konvergens og er klar til at indføre euroen den 1. januar 2009, siger EU’s økonomiske og monetære kommissær Joaquin Almunia.

EU’s finansministre godkender i juni beslutningen, og bagefter gør EU’s 27 statsledere det samme.

Euroen fylder 10 år
Inden nye lande kan optages i euroen, skal kandidaterne opfylde en række økonomiske mål, der omhandler deres offentlige finanser, inflationen, valutakurser og renteniveau.

I Slovakiets tilfælde var inflationen den største hindring for medlemskab i eurozonen i 2009.

Af de ti lande, der blev optaget i EU i 2004 har Cypern, Malta og Slovenien allerede indført euroen som betalingsmiddel.

Euroen fylder ti år til januar.

Kilde: Dr.dk