I en meningsmåling fra Megafon for Politiken og TV 2 siger 50 procent nej til at indføre euroen i Danmark, kun 43 procent vil stemme ja.

Målingen blev gennemført tirsdag efter en uge med dramatisk krise i græsk økonomi, der skabte uro på finansmarkedet og satte euroen under pres. Læs Mere

Kilde: Politiken.dk

Kilde: Epn.dk

Eurolandenes ledere har godkendt planen for genopretningen af den græske økonomi, oplyser nyhedsbureauet AFP.

Dermed er der åbnet op for, at eurolandene over de næste tre år udsteder et samlet lån på 80 milliarder euro (595 milliarder kroner) til Grækenland for at redde landet fra en truende statsbankerot.

Derudover vil Den Internationale Valutafond, IMF, bidrage til redningsplanen med 30 milliarder euro (223 milliarder kroner).

Den endelige blåstempling af planen er truffet på et særligt topmøde i Bruxelles fredag aften med deltagelse af stats- og regeringscheferne fra de 16 eurolande.

Grækenlands premierminister, George Papandreou, lagde inden mødet vægt på, at et grønt lys til det græske milliardlån ikke kun er til gavn for Grækenland. Det skal samtidig skabe tiltrængt sikkerhed omkring euroen, der er blevet kastet ud i sin hidtil værste krise.

- Vi vil genbekræfte vores tillid til økonomierne og vores fælles valuta, og det, mener jeg, er en vigtig besked for den globale økonomiske genopretning, sagde han inden mødet.

På eurotopmødet har lederne også diskuteret nye tiltag, som skal styrke kontrollen med eurolandenes budgetter. Samtidig overvejes det, om eurolandene skal oprette en særlig fond, der kan redde lande ud af tilsvarende gældskriser i fremtiden.

Endelig har den græske gældskrise sat ny fokus på manglende regulering af de finansielle markeder. Flere har beskyldt markedernes spekulation for at være med til at sende Grækenland på afgrundens rand og kaste den fælles europæiske valuta, euroen, ud i store vanskeligheder.

- Vi skal sætte tempo på reguleringen af de finansielle markeder. Vi har ingen tid at spilde, så det skal gå stærkt, sagde Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, ved ankomsten til mødet i Bruxelles.

kilde: borsen.dk

Venstres EU-ordfører, siger, at det er SF, de danske EU-positive partier venter på, for at de danske EU-forbehold kan komme til afstemning.

- Vi venter på SF. De er kun et halv ja-parti. Nu har de holdt studiekreds i et år om, hvad de mener om euroen, siger Michael Aastrup Jensen.

Udenomssnak
Pjat siger SF. Partiets EU-ordfører, Anne Grete Holmsgaard, siger, at Venstre udmærket ved, at SF siger nej til euroen.

- Det er ren udenomssnak fra Venstre. Det er for at dække over, at Venstre og regeringen har et problem med Dansk Folkeparti, siger Anne Grete Holmsgaard.

Hun siger, at det eneste, der mangler nu, er, at statsministeren og regeringspartierne kommer med et udspil om, hvad de vil have til afstemning.

- Det ville være oplagt at sige, at de gerne vil have retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet til afstemning nu, tilføjer Holmsgaard.

I Venstres og De Konservatives regeringsgrundlag fra 2007 står der, at “Regeringen ønsker derfor, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene.”

Kilde: Dr.dk

- Jeg vil ikke spå om fremtiden, siger Venstres EU-ordfører, Michael Aastrup Jensen.

I regeringsgrundlaget fra 2007 står der, at “Regeringen ønsker derfor, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene.”

Venstre vil vide hvor SF står
Men om det bliver til noget er i høj grad op til SF, mener Venstres EU-ordfører.

- Venstre ønsker stadig at tage et opgør om undtagelserne, men vores erfaringer siger os, at for at få det bliver vi nødt til at have et meget bredt politisk grundlag for det på Christiansborg. Derfor bliver vi nødt til at vide, om SF er helt eller halvt med, siger han.

V: Fælles mønt vigtigst
Hvis det står til Mikael Aastrup, er undtagelsen fra det monetære fællesskab den første, der ryger.

- Status her og nu er, at den monetære undtagelse er den vigtigste, men det betyder ikke, at retsundtagelsen er uvigtig eller at forsvarsundtagelsen ikke skader os hver dag, for det gør den. Men SF bør holde op med at sidde i studiekreds og melde ud, hvor partiet står, det skylder de os, siger Michael Aastrup Jensen.
Kilde: Dr.dk

– Man kan derfor ikke med udgangspunkt i denne meningsmåling konkludere, at en eventuel fremtidig afstemning vil ende med et dansk “ja” til euroen. Det beskedne forspring er en tilbagevenden til en mere normal situation, efter at “ja”-siden ellers oplevede en kortvarigt øget opbakning i november og december sidste år, skriver banken.

37,8 pct. siger nej
Meningsmålingen for september viser, at 38,4 pct. af de adspurgte danskere med sikkerhed vil stemme “ja” til dansk ØMU-deltagelse, mens 37,8 pct. føler sig sikre på deres “nej”. Hvis man dertil lægger, at 10,5 pct. er i tvivl, men hælder til et “ja”, mens 9,8 pct. angiver, at de måske vil stemme “nej” – så er der tale om et forspring til “ja”-siden på 1,3 procentpoint.

– Det er et meget beskedent forspring, og når man dertil lægger, at mange fortsat er i tvivl om, hvor krydset skal sættes, så er det bestemt ikke oplagt, at en eventuel fremtidig afstemning vil føre til et “ja”, konkluderer Danske Bank.

Kilde: Dr.dk

Det slår de økonomiske vismænd fast i deres halvårlige rapport, som bliver offentliggjort i dag.

Årsagen er, at den danske fastkurspolitik – hvor kronekursen slavisk følger euroens – har givet os stort set de samme fordele som de stærkeste euro-lande.

Og den danske fastkurspolitik har endda givet os større fordele end de mindre euro-lande – som vi normalt burde sammenligne os med.

- De økonomiske konsekvenser for Danmark ved at erstatte kronen med euroen er små, men det er sandsynligt, at der er en beskeden økonomisk nettogevinst ved at tilslutte sig ØMU’en. Spørgsmålet om et fuldt dansk medlemskab af ØMU’en bør derfor i højere grad afgøres ud fra politiske overvejelser om, hvilken rolle Danmark skal spille i det fremtidige europæiske samarbejde, end ud fra snævert økonomiske overvejelser, skriver vismændene.

Flere fordele
Det gælder specielt på eksporten, hvor Danmark har oplevet eksportstigninger, der svarer til de stærke eurolandes.

Altså har vi gennem fastkurspolitikken allerede høstet en stor del af de økonomiske fordele der er ved euroen – og de yderligere fordele der måtte være er beskedne.

Valutaangreb
Ulempen ved at stå udenfor euroen er, at den danske krone ved flere tilfælde har været udsat for angreb – senest i oktober sidste år.

Men de økonomiske vismænd konkluderer, at Nationalbanken sikkert har redet stormen af hver gang.

De perioder hvor Danmark har haft en betragtelig højere rente på grund af pres på kronen har været af kort varighed, og spiller ikke nogen afgørende økonomisk rolle. Danmarks inflation er også holdt på samme niveau som euro-landenes

Kilde Dr.dk

“Det er mit mål, for jeg ønsker, at Danmark skal være et fuldgyldigt medlem af EU,” siger Løkke efter en arbejdsfrokost i Bruxelles med EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso.

På mødet blev det også aftalt, at EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, kommer til Danmark den 25. maj for at diskutere klimaforhandlinger med Lars Løkke Rasmussen.

Ritzau

Kilde Jp.dk

Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbner nu for, at Danmark kan få en folkeafstemning om at skifte kronen ud med euroen i 2010. Det lod han forstå op til Folketingets euro-høring torsdag.

Men en folkeafstemning forudsætter, at Irland forinden har godkendt Lissabon-traktaten, og at SF går med i et bredt politisk flertal, som anbefaler et ja til euroen.

- SF skal anbefale et ja. Den situation er ikke til stede endnu, men jeg tror, at den proces, vi sætter i gang med høringen, er nyttig, sagde Fogh før høringen.

Koster at stå udenfor
Under høringen sagde statsministeren i et indlæg, at  Danmark afskærer sig fra indflydelse uden for EU’s fælles valuta, euroen. Det koster politisk og økonomisk, som finanskrisen har vist, sagde han.

I finanskrisen har de 15 eurolande holdt separate møder uden deltagelse fra ikke-eurolandene, før de almindelige rådsmøder for alle 27 finansministre. Her forhandler eurolandene reelt tingene på plads.

Og i oktober mødtes stats- og regeringscheferne fra eurolandene for første gang separat, hvor de reelt håndterede bankkrisen, påpegede Anders Fogh Rasmussen.

- Jo større rolle eurogruppen kommer til at spille, jo større bliver den politiske omkostning ved, at Danmark står uden for euroen, sagde statsministeren.

Eurolande bestemmer mere
Efter finanskrisen skal pengeinstitutter og kapitalfonde kontrolleres mere, og beslutningen vil reelt blive taget blandt eurolandene.

Lissabontraktaten øger eurolandenes indflydelse, så de vil styrke samarbejdet f.eks. om handel, klima og udviklingssamarbejde, påpegede Anders Fogh Rasmussen.

Kronen under pres
Økonomisk har det også kostet Danmark at stå uden for euroen. Under finanskrisen blev kronen i efteråret sat under pres, så Nationalbanken måtte hæve renten for at forsvare Danmarks fastkurspolitik over for euroen, understregede Anders Fogh Rasmussen i sit indlæg.

- Det er en ugunst for Danmark, at vi risikerer en stigning i renten, netop når der er økonomisk krise og stigende ledighed, hvor der måske snarere var brug for en lavere rente for at stimulere økonomien, sagde statsministeren.

Stærk valuta
Euroen har udviklet sig til en stærk og stabil valuta, som er blevet en af verdens vigtigste reservevalutaer. Den anvendes dagligt af over 325 millioner mennesker.

Desuden sikrer loftet over offentligt underskud, at eurolandene sparer op i gode tider med højkonjunktur. Men kravet kan fraviges i økonomiske krisetider, når den økonomiske vækst sættes i stå i længere tid. Det påpegede EU-landene ved det seneste EU-topmøde i december, som skulle stimulere økonomien for at sikre beskæftigelsen, nævnede Anders Fogh Rasmussen.

Ingen modsætning
Han afviste også, at der er en modsætning mellem høj beskæftigelse og lav inflation, når Den Europæiske Centralbank sigter mod en inflation på højst to procent årligt.

- Kraftige prisstigninger går hårdest ud over de svagest stillede, f.eks. pensionister og lønmodtagere med lav løn, sagde statsministeren.

Danmarks valg
Uden for euroen skal Danmark særligt bevise, at vi fører en troværdig og ansvarlig finanspolitik. Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik med et snævert spænd mellem kronekursen og euroen. Derfor skal vi føre samme finanspolitik som eurolandene, sagde Anders Fogh Rasmussen.

- Vi kan vælge mellem en fastkurspolitik med indflydelse ved at være med i euroen eller en fastkurspolitik uden indflydelse ved at stå uden for euroen. Danmark bør være med i euroen, fordi det økonomisk koster os at stå udenfor, men først og fremmest, fordi det politisk er et stort tab af indflydelse at stå udenfor, sagde han.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbner nu for, at Danmark kan få en folkeafstemning om at skifte kronen ud med euroen i 2010. Det lod han forstå op til Folketingets euro-høring torsdag.

Men en folkeafstemning forudsætter, at Irland forinden har godkendt Lissabon-traktaten, og at SF går med i et bredt politisk flertal, som anbefaler et ja til euroen.

- SF skal anbefale et ja. Den situation er ikke til stede endnu, men jeg tror, at den proces, vi sætter i gang med høringen, er nyttig, sagde Fogh før høringen.

Koster at stå udenfor
Under høringen sagde statsministeren i et indlæg, at  Danmark afskærer sig fra indflydelse uden for EU’s fælles valuta, euroen. Det koster politisk og økonomisk, som finanskrisen har vist, sagde han.

I finanskrisen har de 15 eurolande holdt separate møder uden deltagelse fra ikke-eurolandene, før de almindelige rådsmøder for alle 27 finansministre. Her forhandler eurolandene reelt tingene på plads.

Og i oktober mødtes stats- og regeringscheferne fra eurolandene for første gang separat, hvor de reelt håndterede bankkrisen, påpegede Anders Fogh Rasmussen.

- Jo større rolle eurogruppen kommer til at spille, jo større bliver den politiske omkostning ved, at Danmark står uden for euroen, sagde statsministeren.

Eurolande bestemmer mere
Efter finanskrisen skal pengeinstitutter og kapitalfonde kontrolleres mere, og beslutningen vil reelt blive taget blandt eurolandene.

Lissabontraktaten øger eurolandenes indflydelse, så de vil styrke samarbejdet f.eks. om handel, klima og udviklingssamarbejde, påpegede Anders Fogh Rasmussen.

Kronen under pres
Økonomisk har det også kostet Danmark at stå uden for euroen. Under finanskrisen blev kronen i efteråret sat under pres, så Nationalbanken måtte hæve renten for at forsvare Danmarks fastkurspolitik over for euroen, understregede Anders Fogh Rasmussen i sit indlæg.

- Det er en ugunst for Danmark, at vi risikerer en stigning i renten, netop når der er økonomisk krise og stigende ledighed, hvor der måske snarere var brug for en lavere rente for at stimulere økonomien, sagde statsministeren.

Stærk valuta
Euroen har udviklet sig til en stærk og stabil valuta, som er blevet en af verdens vigtigste reservevalutaer. Den anvendes dagligt af over 325 millioner mennesker.

Desuden sikrer loftet over offentligt underskud, at eurolandene sparer op i gode tider med højkonjunktur. Men kravet kan fraviges i økonomiske krisetider, når den økonomiske vækst sættes i stå i længere tid. Det påpegede EU-landene ved det seneste EU-topmøde i december, som skulle stimulere økonomien for at sikre beskæftigelsen, nævnede Anders Fogh Rasmussen.

Ingen modsætning
Han afviste også, at der er en modsætning mellem høj beskæftigelse og lav inflation, når Den Europæiske Centralbank sigter mod en inflation på højst to procent årligt.

- Kraftige prisstigninger går hårdest ud over de svagest stillede, f.eks. pensionister og lønmodtagere med lav løn, sagde statsministeren.

Danmarks valg
Uden for euroen skal Danmark særligt bevise, at vi fører en troværdig og ansvarlig finanspolitik. Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik med et snævert spænd mellem kronekursen og euroen. Derfor skal vi føre samme finanspolitik som eurolandene, sagde Anders Fogh Rasmussen.

- Vi kan vælge mellem en fastkurspolitik med indflydelse ved at være med i euroen eller en fastkurspolitik uden indflydelse ved at stå uden for euroen. Danmark bør være med i euroen, fordi det økonomisk koster os at stå udenfor, men først og fremmest, fordi det politisk er et stort tab af indflydelse at stå udenfor, sagde han.

I næste måned afleverer Dansk Institut for Internationale Studier en rapport om, hvad de danske undtagelser betyder for danskernes dagligdag.

Herefter går Folketingets ja-partier i gang med at diskutere en køreplan for afstemningerne om forbeholdene.

Modstanderne stadig imod
Dansk Folkeparti og SF er stadig imod at skifte kronen ud med euroen.

Dansk Folkepartis europaordfører Morten Messer­schmidt efterlyser gode argumenter for et ja til euroen.

- Det er jo aldrig gået bedre i Danmark siden 2000, så argumenterne fra dengang er faldet fra hinanden. Og jeg tror ikke, at ja-sigerne kan køre en hel valgkamp med et argument om, at vi er nødt til at sidde med ved et eller andet diffust bord, siger han til Berlingske Tidende.

SF siger også nej til den fælles mønt. Trods den nye måling er gruppeformand Ole Sohn fortrøstningsfuld.

- Udfordringen bliver blot større. Der er saglige grunde til at se på rets- og forsvarsforbeholdet, men ikke umiddelbart fornuftige grunde for euroen, siger han.

Kilde: Dr.dk